Kloge udlændinge må blive i tre år

Lyt til artiklen

Udenlandske studerende skal efter endt uddannelse i Danmark have automatisk mulighed for at blive i landet i op til tre år på en greencard-ordning, så de har god tid til at søge job.

I dag ryger den nyuddannede ud, hvis han ikke har en stilling inden for seks måneder. Det er et af flere forslag, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) nu er på vej med for at sikre, at flere udenlandske studerende kommer hertil og gennemfører videregående uddannelser – og at de også bliver her og arbejder. For det får Danmark brug for, mener han. »De udenlandske studerende, der bliver i Danmark, har en rigtig høj beskæftigelsesgrad og bidrager til Danmarks vækst. Så lad os ikke gå over åen efter vand. I stedet for at forsøge på at tiltrække udenlandsk højtuddannet arbejdskraft er det oplagt at fastholde studerende, der allerede er i Danmark. Lad os give dem længere tid, så de har mulighed for at slå rødder«, siger Morten Østergaard. V: Det må ikke være en smutvej Ministeren har sigtekornet rettet mod en række barrierer og vil i det nye år invitere erhvervsliv, politiske partier og repræsentanter for uddannelsessektoren til at diskutere en samlet løsning. Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, er med på projektet: »Vi vil gerne tiltrække og fastholde studerende udefra. Om et greencard skal vare tre år eller en kortere periode, kan vi diskutere nærmere, men det må ikke blive en smutvej til at komme til Danmark og lave sort arbejde«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her