Raketkasterne med ammunition til en samlet værdi på 1,1 milliard kroner, er nu i stedet for at blive solgt til et andet land truet af udslettelse, mest sandsynligt hos Orlas Skrothandel ved Bjerringbro, hvor meget af forsvarets køretøjer og skibe er endt.
Raketkasterne som skulle standse russiske kampvogne på den nordtyske slette, blev bestilt seks år efter Murens fald, da forsvaret og forsvarspolitikerne stadig mente, at russerne udgjorde en militær trussel, skriver Berlingske Tidende.



























