Informationer om sundhed og forebyggelse når ikke i tilstrækkelig grad ud til etniske minoriteter. Og det skal der laves om på, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse, en af hovedarrangørerne bag en fælles nordisk konference i Malmø, der tirsdag sætter fokus på information om sundhed til indvandrere. »Der er et kolossalt behov for oplysning til etniske minoriteter. Vi ved, at de ikke deltager så meget i screeningsprocesser. Vi ved også, at nogle grupper dyrker for lidt motion, mens andre grupper spiser for fedt. Og endelig, at der er et stort antal rygere. Vi gør en massiv indsats for at oplyse danskerne på de områder, men vi mangler en målrettet indsats, der kan sikre, at informationerne også når ud til de etniske minoriteter«, siger overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Iben Holten. Passivitet bliver dyr Hun peger på, at den manglende indsats ikke bare lader de etniske minoriteter i stikken, men også kan gå hen at blive rigtig dyr for det danske samfund: »Hvis ikke vi gør et eller andet, så vil de få alle de sygdomme, som vi prøver at forhindre de nordiske mennesker i at få. Det er i virkeligheden helt urimeligt og heller ikke særlig klogt, for de vil selvfølgelig belægge en masse sygehuspladser, så længe vi ikke er i stand til at håndtere problemet«, siger Iben Holten. Blandt oplægsholderne på konferencen i Malmø er en række repræsentanter fra de store etniske grupper i Norden. »Det er vigtigt, at vi får nogle input fra grupperne selv, så vi kan få en bedre forståelse af, hvilke problemer de selv oplever. Og idéer til, hvordan vi kan sikre en bedre kommunikation«, siger Iben Holten. Anderledes behov Ifølge professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Allan Krasnik vil en målrettet information om sundhed til indvandrere kræve mere end tolkebistand og oversættelse af pjecer og kampagner. »Det, der er den store udfordring for sundhedsvæsenet, er, at man her har at gøre med mennesker med andre forudsætninger og behov. De taler måske ikke bare et dårligt dansk, men kan også have andre forestillinger om sygdom og sundhed og andre forventninger til, hvordan sundhedsvæsenet skal virke«, siger professoren. »Derfor er det afgørende, at personalet på sygehuse og i sundhedsvæsenet får mulighed for at lære om indvandrerne og deres forudsætninger, både i deres uddannelse og i deres professionelle virke«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























