En læge på stedet kunne ikke stille meget op, da to biler lørdag bragede sammen i Holløse mellem Vejby og Tibirke i Nordsjælland. Ulykken kostede en 76-årig mand livet.
»Der var en akutlæge derude, men manden stod ikke til at redde. Han blev erklæret død på ulykkesstedet«, fortæller vagtchef Per Thuesen fra Nordsjællands Politi til Ritzau.



























