Regeringen udnytter et nyt EU-direktiv til at lave en voldsom stramning af reglerne for udvisning af udlændinge. Sådan lyder advarslen fra Advokatrådet. Direktivet skal lave fælles EU-regler for udvisning af udlændinge, der af den ene eller anden grund har fået afslag på opholdstilladelse. Men regeringen omsætter kun de mest restriktive elementer til dansk lov, mener advokat Hannah Krog fra Advokatrådet. »Det harmonerer ikke med ånden i direktivet, som forsøger at fremme frivilligheden«, siger hun. Problemet er ifølge Hannah Krog, at udlændinge uden for Norden og EU, der får afslag på opholdstilladelse, blot får syv dage til at rejse ud, før de tvangsudvises. Og hvis deres ansøgning opfattes som grundløs – altså uden realistisk chance for at blive imødekommet – får de besked på at rejse ud straks. Dermed sidestilles de i realiteten med kriminelle udlændinge. Svært at nå at booke fly og pakke »Man burde give folk give en realistisk chance for at rejse ud frivilligt, når man nu vælger at true med udvisning. Der skal være en reel chance for at få booket et fly og pakket sine ting sammen i stedet for kun at give dem syv dage«, siger hun. Integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) kan ikke se det problematiske i den korte frist. »Hvis man opholder sig ulovligt i et land, så skal man rejse ud, og jo før jo bedre. Jeg synes hverken, det er specielt stramt eller uretfærdigt. Man må finde sig i, at man må rejse relativt hurtigt herfra«, siger Karsten Lauritzen.
LÆS OGSÅ Institut: Pointsystem kan være på kant med borgernes rettigheder
Hannah Krog peger også på, at udlændingene slet ikke får mulighed for at teste gyldigheden af myndighedernes beslutning, der har konsekvenser, der rækker langt ud over Danmarks grænser.
Oven i udvisningen kommer nemlig et forbud mod at rejse tilbage til Danmark igen. Og i disse sager fungerer Danmark som en fælles grænsepost for hele EU.
Det vil sige, at når de danske myndigheder beslutter sig for at udvise en udlænding, så smækker man samtidig døren i til samtlige EU’s medlemslande for den pågældende udlænding.
Det vil altså ikke være muligt at prøve at få ophold i eksempelvis England efterfølgende.
Strider mod direktiv
Derfor er det særligt kritisabelt, at Danmark i lovforslaget afskærer udlændingene for muligheden for at få prøvet deres sag, mener Advokatrådet.
»Det er ekstremt indgribende at blive udvist med et indrejseforbud. Derfor skal man sikre sig, at folk får den fornødne bistand. Der står i EU-direktivet, at de skal sikres gratis retshjælp, repræsentation og juridisk bistand. Det får de ikke. På det punkt lever man ikke op til direktivet«, siger Hannah Krog.
Det afviser Karsten Lauritzen blankt. Han mener ikke, at Danmark er på kollisionskurs med EU-reglerne.
»Når man bliver udvist fra et land, så er der en grund til det. Og så må man sørge for sig selv. Der er jo en grundlovssikret ret til domstolsprøvelse«, siger han.
Men hvis der står i direktivet, at de skal tilbydes gratis retshjælp, og I så ikke gør det, bryder I så ikke direktivet?
»Jeg har forstået, at den danske fortolkning læner sig op ad en række andre lande, og jeg har svært ved at forestille mig, at vi skulle implementere direktivet sådan, at det er i direkte modstrid med det, der står. Man har i forvejen adgang til hjælp i Danmark, der er bare ikke særlig retshjælp til folk, der skal udvises«, siger Karsten Lauritzen.
Længere frihedsberøvelse i Danmark
Endelig er advokaterne bekymrede over, at regeringen forlænger sine muligheder for at frihedsberøve udlændinge, der ikke er rejst ud af landet inden fristens udløb.
EU-direktivet opfordrer til at begrænse den frihedsberøvelse til højst et halvt år, men i regeringens version åbner man op for, at det kan ske i helt op til 18 måneder, hvis der er problemer med at fremskaffe de nødvendige papirer.
»Man skal passe på med at frihedsberøve folk, hvis det slet ikke skyldes deres egne forhold. Vi har jo haft eksempler fra Serbien, Afghanistan og Irak, hvor landene ikke har overskud til at få udstedt papirer og slet ikke er interesserede i at få deres borgere hjem«, siger Hannah Krog.
