Københavns Politi offentliggør nu en overvågningsvideo, der viser 21-årige Cem Aydin kort før, at flere gerningsmænd tæskede ham i en sådan grad, at han senere døde af kvæstelserne.
Ifølge politiet stammer videooptagelserne fra en shawarma-bar på Nørre Voldgade i inde København.
Her opholdt han sig få timer inden, at han klokken 23.17 blev overfaldet af en større gruppe af personer ud for nummer 16 på Kong Georgs Vej på Frederiksberg.
LÆS MERE 21-årig døde af slag i baghovedet
Cem Aydin gæstede spisestedet sammen med sin kæreste, som han har været sammen med gennem flere år og frem til sin død.
På optagelserne bærer han selv samme tøj, som da han blev overfaldet, oplyser politiet.
Mangler spor
Indtil videre har efterforskerne modtaget omkring 140 henvendelser fra borgere.
»Men vi mangler fortsat det afgørende tip, så vi kan begynde at målrette vores efterforskning i stedet for at efterforske så bredt, som vi gør i øjeblikket«, siger politikommissær Hans Erik Raben i en pressemeddelelse.
I lighed med tidligere afviser han forlydender om, at motivet til drabet på den danske mand med tyrkiske rødder tilsyneladende er æresrelateret.
Det har Politiet »intet belæg« for, siger Hans Erik Raben.
fortsæt med at læse




























