Ferietrængende danskere kan se frem til milde temperaturer og lidt sol på kinderne i den kommende uge, hvor der er vinterferie flere steder i landet.
»Vi får en periode med tøvejr i dagtimerne og let frost om natten, og der bliver både plads til solskin og tørvejrsdage, men der vil også falde nedbør«, siger vagthavende Michael Skelbæk fra DMI.



























