Unge bliver i mange kommuner tvunget til at arbejde for pensionister og andre, hvis de vil have udbetalt kontanthjælp. Og tvang kan være vejen frem for jobparate kontanthjælpsmodtagere, siger en forsker - især fordi det har en afskrækkende effekt.
»Du løser problemerne for den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som ikke har andre problemer ud over ledighed, fordi cirka en fjerdedel så undlader at søge kontanthjælp«, siger Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.




























