Forhåndsfavoritten Mitt Romney kan ånde lettet op for den ene halvdel af aftenens primærvalg.
Exit polls viser så stor føring, at et nederlag nu er statistisk usandsynligt. Det foreløbige billede er, at den tidligere Massachusetts-guvernør vinder samtlige af delstatens 29 distrikter. Med 24 procent optalt står Romney til 49,5 procent, mens Rick Santorum får 24,2 procent. Gingrich står til 16,0 procent, og Ron Paul til 8,5.



























