Solen har skinnet usædvanlig meget denne vinter

SOLSKIN. 225 timer har solen skinnet denne vinter.
SOLSKIN. 225 timer har solen skinnet denne vinter.
Lyt til artiklen

I morgen slutter vinteren officielt, og foråret tager over. Men hvis du hører til dem, der synes, vinteren har været kold og grå, så tager du faktisk fejl set ud fra en meteorologisk betragtning. For selv om de tre vintermåneder har budt på både ekstremt kolde, sludfyldte og overskyede dage, så lander vinteren 2011-2012 blandt de lunere af slagsen. Og solen har skinnet mere end normalt. I alt 225 timer har solen skinnet over Danmark. Det er langt over normalen på 155 timer og det største antal solskinstimer de seneste fem vintre.

VEJRUDSIGT

»En ret almindelig vinter«
Faktisk har der år for år været flere solskinstimer om vinteren de seneste fem år med blot 126 timer i bundskraberen 2007-2008. Samlet ender gennemsnitstemperaturen for vinteren lige omkring 1,9 grader, knap halvanden grad over gennemsnittet for referenceperioden 1961-90, og den varmeste vinter i fire år.

Det viser nye tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»Samlet set er det en ret almindelig vinter, hvor der hverken sættes kulde- eller varmerekorder. Men den er lunere end gennemsnittet og har været usædvanlig, i den forstand at den har været langt mere solrig end de seneste års vintre. Det skyldes blandt andet det store højtryk fra øst med kulde og sol, som lå hen over landet og store dele af Europa et par uger næsten uden at røre på sig. Det gav klart vejr og mange solskinstimer«, fortæller meteorolog Lone Seir Carstensen hos DMI.

Tirsdag blev varmeste februardag i 22 år Det langstrakte og stabile højtryk med kulde fra øst, som gjorde, at der trods alt kom lidt skøjte- og skivejr til Danmark, er årsagen til, at vi ikke fik meget sne. »Det var et meget bastant højtryk, som holdt lavtryk med sne væk, så vi kun fik lidt nedbør i den periode. Det er lidt atypisk«, siger Lone Seir Carstensen. Til gengæld faldt der meget nedbør i form af regn denne vinter. I alt 206 millimeter, hvilket er 45 millimeter over normalen og den største mængde i fem år. I naturen betyder den milde vinter masser af liv og forårstegn. Det fortæller biolog Jan Kjærgaard, der er naturvejleder hos Skov- og Naturstyrelsen. Naturen er vågnet »Den seneste uges tid er hasselen begyndt at blomstre. Hanplanterne drysser af gul pollen nu, og hunnernes lilla blomstertoppe så vi allerede i januar, og det er tegn på en mild vinter og tidligt forår. Desuden har de store flokke af grågæs allerede opløst sig i par, som er i gang med at finde et sted at bygge rede. Så kan man roligt sige, det er ved at være forår«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her