Selvom antallet af bankrøverier er faldet fra 135 i 2010 til 116 i 2011, bliver der fortsat begået alt for mange røveier i Danmark i forhold til andre sammenlignelige lande, mener Finansrådet.
»Det er et kedeligt højt niveau. Ikke mindst fordi ethvert røveri har store menneskelige omkostninger for de bankmedarbejdere, deres familier og de bankkunder, der bliver udsat for røveri«, siger underdirektør i Finansrådet, Klaus Jørn Jensen, i en pressemeddelelse.



























