Alt for høj hastighed var medvirkende årsag til, at en 26-årig mand sent lørdag aften mistede herredømmet over sin bil og kørte galt på Koldingvej i Vejen.
Manden havde så meget fart på, at bilen skred af vejen og slog flere kolbøtter, inden den til sidst landede på hjulene igen et godt stykke ude på en mark med manden fastklemt bag rattet.




























