Seks ansatte på Aarhus Universitetshospital fik afbrudt arbejdsdagen af et projektil fra en jagtriffel, da de i lørdag befandt sig på hospitalets afdeling i Skejby.
Det oplyser Østjyllands Politi, der har iværksat tekniske undersøgelser af gerningsstedet nord for Aarhus og det projektil, der kort før halv syv knuste en rude og borede sig ind i væggen i lokalet, hvor de seks arbejdede.




























