Højesteret var i sidste uge kun en enkelt dommerstemme fra at underkende en stærkt omdiskuteret del af den danske udlændingelovgivning. Anført af Højesterets præsident, der også var retsformand, dumpede tre ud af syv højesteretsdommere den såkaldte 28-års regel som »usaglig forskelsbehandling« af udlændinge, der har opnået dansk statsborgerskab, og som ønsker at få en ægtefælle til Danmark. Reglen giver indfødte danskere over 28 år ret til at hente en ægtefælle i udlandet, selv om den pågældende dansker har boet i udlandet hele sit liv og kun har ringe tilknytning til Danmark.
LÆS ARTIKELKommissær-kritik af familiesammenføringsregler Andre personer i Danmark, f.eks. indvandrere, får først denne mulighed, når de har været danske statsborgere i 28 år, til trods for at de kan have været længere i Danmark end udlandsdanskeren. Sagen skal nu for Menneskerettighedsdomstolen De tre dommere i Højesteret mener derfor, at 28-års reglen er diskriminerende og dermed krænker menneskerettighederne. Sagen skal nu prøves for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. »Det er den første højesteretsdom om 28-års reglen. Og når tre ud af syv højesteretsdommere, herunder retspræsidenten, mener, at reglen er i strid med konventionen, så er reglen altså ikke klokkeklar«, siger lektor Peter Starup fra Syddansk Universitet. Han er specialist i EU- og udlændingeret. Professor: En markant dom Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet kalder dommen for »markant, fordi det er en fire-tre afgørelse«, og han fremhæver mindretallets konklusion: »De tre dommere siger, at der sagtens kan være udlændinge, der har opnået dansk statsborgerskab, og som kan have en stærkere tilknytning til Danmark end den indfødte dansker, der måske har været i et andet land i alle 28 år med dansk statsborgerskab«.
