Børnehavebørn skal tale dansk

Er det diskrimination eller integration at forbyde de små mørklødede unger at lege, tumle og snakke på deres eget sprog nede i børnehaven? Det er helt klart diskrimination, mener Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), som har spurgt 26 daginstitutioner i Ishøj, Hvidovre, Karlebo, Odense og Nørrebro om deres holdning til brugen af modersmål. Forbud mod modersmål Langt de fleste, nemlig 22, mener, at børnene skal have lov til at bruge modersmålet indbyrdes, undtagen under fælleslege og -spisning. Men fire børnehaver forbyder helt eller delvist børnene at bruge modersmålet. De ligger alle i Vollsmose i Odense. Her besluttede byrådet i oktober sidste år at spare to-kulturelle medarbejdere væk. Bl.a. for at signalere over for forældrene, at børnene skal tale dansk, har kommunens institutionschef Britta Carl udtalt i Vollsmose Avis. Det sker med begrundelser som, at »børnene skal lære dansk«, at »det er en dansk institution«, og at »børnene taler modersmålet hjemme«. De argumenter holder ikke, mener DRC's leder, jurist Niels-Erik Hansen. Han har sendt undersøgelsen videre til FN's Racediskriminationskomité, som behandler danske forhold næste gang i 2006. »Jeg mener, der er tale om en indirekte diskrimination af børnene, fordi man fratager dem den tryghed, der ligger i at tale på sit eget sprog. Det betyder ikke, at de ikke skal tale dansk, men det er en krænkelse af børnekonventionen at udstede et forbud«, siger Niels Erik Hansen. Håber på indgreb fra FN Det er ikke første gang, at DRC rejser problemstillingen internationalt. De sidste to gange, Danmark er blevet kigget efter i sømmene af FN's Racediskriminationskomité var i 2002 og i 2004, og begge gange har DRC påpeget problemet. Vi taler om fire institutioner. Hvordan kan I gøre det til et kæmpe problem?

»Det er da voldsomt, når nu de danske myndigheder siger, at problemet slet ikke findes«, siger Niels-Erik Hansen, som håber, at FN-komitéen vil udbede sig en 'rigtig' undersøgelse fra regeringen. Jurist i Institut for Menneskerettigheder, Marianne Nørregaard, finder det »meget bombastisk« at forbyde børn at tale deres eget sprog. Men det er ikke en krænkelse af deres rettigheder, vurderer hun. »Børnekonventionen siger ikke, at man skal kunne bruge sit eget sprog hele tiden og i alle sammenhænge. Der tænkes på situationer, hvor staten forsøger at forbyde minoritetsgrupper at tale deres eget sprog, men det er ikke tilfældet i Danmark«, siger Marianne Nørregaard, som har speciale i børns rettigheder. Konventionen forpligter staten til at sikre barnets tilknytning til eget sprog og kultur. Men staten er også forpligtet til at sikre, at alle børn har adgang til uddannelse, og dét bliver ofte nedprioriteret i debatten, mener Marianne Nørregaard. »Jeg savner mere fokus på, hvordan vi sikrer tosprogede børn den uddannelse, de har ret til. Alt andet lige har de bedre mulighed for at klare en uddannelse, hvis de har en solid baggrund i dansk«, siger Marianne Nørregaard. »Forkert«, lyder det fra pædagog og socialrådgiver Seherezada Maria Hansen. I over ti år har hun arbejdet med dårligt stillede børn blandt etniske minoriteter i København. »Når børnene starter i børnehaven har de ofte kun ét sprog, modersmålet. Det er deres eneste kommunikationsmiddel, og så længe, de ikke kan udtrykke sig på andre sprog, skal de selvfølgelig have lov til at bruge det«, siger Seherezada Maria Hansen. Problemer for de små børn Dansk sprog er ikke altid afgørende for en god skolegang, mener hun. »Små børn, som ikke bliver forstået, eller som ikke kan være med i legen, blokerer og isolerer sig. De bliver aggressive og ender med at blive stemplet som adfærdsvanskelige. Jeg har set det så mange gange«, siger Seherezada Maria Hansen, som nu studerer pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Formanden for kommunernes Børne- og Kulturudvalget finder det nødvendigt med masser af dansk stimulering i daginstitutionerne. Men uden forbud. »Vi skal hellere prøve med kærlighed og en stærk arm«, siger Bjørn Dahl (V), borgmester i Roskilde.