En mand er i livsfare, efter at han tirsdag aften blev stukket ned på Torvet i Frederiksværk.
»Vi får meldingen om knivstikkeri klokken 19.09. Det viser sig, at manden er stukket i brystet, og hans tilstand er kritisk«, fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Bruno Witting-Hansen.



























