Nordsjællands Politi har fået flere tip fra borgere, der mener, at de har set den eftersøgte 65-årige kvinde Alice Pedersen, og et af dem peger mod København.
»Vi har et rimelig godt bud på, at hun har været i København i går eftermiddag. Der er en person, der har fortalt, at vedkommende har talt med hende, og at hun har sagt sit fornavn«, siger Hans Gosvig, vagtchefen ved Nordsjællands Politi.




























