Hård kritik af dansk tsunami-indsats

Tusindvis af danske turister strandede i de thailandske feriebyer, da tsunamien ramte. - Arkivfoto: AP
Tusindvis af danske turister strandede i de thailandske feriebyer, da tsunamien ramte. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Rejse- og forsikringsbranchen retter i sin bedømmelse af myndighedernes indsats under flodbølgekatastrofen i december en skarp kritik mod Udenrigsministeriet. Alt for sent indså ministeriet, at Danmark stod midt i en national katastrofe, og først tre dage efter flodbølgerne fik embedsfolk stablet en mærkbar indsats på benene, lyder det næsten samstemmende i en række evalueringer af katastrofeindsatsen, som Berlingske Tidende har fået aktindsigt i. »Beredskabet var ikke godt nok. Eller rettere: Det fandtes ikke. Det vurderes derfor, at Udenrigsministeriet ikke havde overblik over situationen før den 29. december,« lyder konklusionen f.eks. fra Danmarks Rejsebureau Forening (DRF). Eget ansvar Det beskrives også, hvordan rejse- og forsikringsbranchen kort efter flodbølgen bad Udenrigsministeriet om at påtage sig en ledende rolle i beredskabet, men det skete tilsyneladende ikke i de første dage. Desuden fik parterne på et første møde i Udenrigsministeriet at vide, at det ikke var statens, men parternes eget ansvar at få de danske turister hjem fra katastrofeområdet. Senere skiftede ministeriet holdning og tilbød alle en gratis hjemtransport og hjælp. Først da flere rejsearrangører i medierne kritiserede ministeriets manglende handlekraft, og da SOS International i frustration gik til Statsministeriet, skete der tilsyneladende noget, og den 29. december blev der nedsat en koordinationsgruppe under Udenrigsministeriet. Tager kritikken til sig I Udenrigsministeriet siger ambassadør Ib Petersen, der leder den gruppe, som i øjeblikket sammenskriver evalueringen af flodbølgeberedskabet: »Vi tager da kritikken til os, som vi i øvrigt allerede gjorde tilbage i januar, da arbejdet fortsat stod på. Vi kan se nu, at det var for sent, vi fik etableret en samlet koordinering af den danske håndtering,« siger Ib Petersen. Evalueringerne udgør rejse- og forsikringsbranchens bidrag til den samlede evaluering af de danske myndigheders håndtering af flodbølgekatastrofen, som Udenrigsministeriet er ved at udarbejde, og som ventes klar i slutningen af denne måned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her