Da en gruppe på 120 udsatte grønlandske børn i alderen 6 til 18 år bosat i Danmark blev undersøgt nærmere, viste det sig, at hvert andet barn sjældent eller aldrig havde nogen at lege med efter skoletid. Hvert tredje barn fungerede dårligt i skolen fagligt, og hvert fjerde barn lavede sjældent eller aldrig lektier.
Hvad værre var: De sociale myndigheder i kommunerne havde ikke opdaget to tredjedele af de børn, der havde meget belastede livsvilkår. Det afslører en undersøgelse fra Epinion foretaget for foreningen Grønlandske Børn.
Undersøgelsen har foreningen fulgt op med en indsats, som førte til underretning af de sociale myndigheder om over 100 af børnene. 77 har fået forskellige former for hjælp fra deres kommune. Og knap 30 – hvert fjerde barn fra gruppen – er siden blevet anbragt uden for hjemmet. Familiers samtykke er ikke nødvendigt
På den baggrund har den danske socialminister Karen Hækkerup (S) taget kontakt til sin grønlandske kollega, familieminister Mimi Karlsen (IA), for at indføre et nyt princip i rigsfællesskabet: Danske og grønlandske kommuner skal nu orientere hinanden, når familier med sociale vanskeligheder flytter den ene eller den anden vej – også selv om familierne ikke har givet deres samtykke.
Karen Hækkerup kalder de nye tal »frygtelige og skræmmende«.
»Eksempelvis forældre, som flytter fra deres ægtefælle, kan tage børnene med til Danmark fra Grønland – eller den anden vej – og leve i skjul med deres problemer, fordi den sociale sag ikke er fulgt med. Vi skal have en løsning, der bedre samler disse børn op«.
Problemfamilier lukker sig om sig selv
Karen Hækkerup peger på, at mange af grønlandske problemfamilier har en tendens til at lukke sig om sig selv.
»Det betyder, at skoler, pædagoger og andre fagpersoner ikke opdager, hvor galt det er. Hele dette område kræver en særlig indsats«, siger socialministeren.
Imellem danske kommuner er der i dag en pligt til at indberette om socialt belastede børnefamilier, når de flytter rundt. Uanset om de giver lov eller ej. Det er reelt samme princip, som nu skal indføres inden for rigsfællesskabet. 5 børn helt alene
Det grønlandske medlem af Folketinget, Sara Olsvig (IA), er glad for de to ministres udspil:
»Der er en kløft mellem de to sociale systemer, og det er meget ærgerligt, at der ikke bliver fulgt op, når familier flytter«, siger Sara Olsvig. Hun mener, at grønlandske familier som udgangspunkt bør betragtes på lige fod med andre ikkevestlige indvandrere.
»For selv om de er danske statsborgere, har de en helt anden kulturel og identitetsmæssig baggrund. Der er brug for en mere samlet helhedsindsats i Danmark«, siger Sara Olsvig.
Foreningen Grønlandske Børn har gennem fire år – med støtte fra staten – prøvet at hjælpe de 120 udsatte børn gennem integrationsprojektet ’Et godt liv i Danmark’. 9 ud af 10 af børnene siger i dag, at de har fået det bedre, og 2 ud af 3 kan bedre kapere skolegangen. Næste år slipper pengene op
Men siden 2009 har der været lukket for at tage nye børn med i projektet, og til næste år slipper pengene fra staten op. Det bekymrer vicegeneralsekretær i Grønlandske Børn, Sissel Lea Nielsen.
»Vi får hele tiden nye underretninger om børn, som har det svært. For eksempel hørte vi om en søskendeflok på mellem 10 og 17 år, der levede alene i en lejlighed i Esbjerg i en længere periode, og som ikke kom i skole. Her er det typiske, at de søger synlige fællesskaber på gaden, som ofte er præget af alkohol og misbrug«, fortæller Sissel Lea Nielsen.
Hun mener, at det ikke kun er de kommunale socialrådgivere, der overser de ofte stilfærdige grønlandske børn:
»Kæden knækker jo også, når lægerne ikke opdager disse børns mistrivsel på skolerne. Eller når kommunerne rent faktisk får underretninger om, at børnene har tunge problemer – men ikke handler på oplysningerne«.
Grønland og Danmark laver alarmsystem om børn
Lyt til artiklen
