Politiet i Kolding har nu løsladt en 59-årig mand, der er mistænkt for at have tæsket en kvinde ihjel for cirka en måned siden.
»Manden sad fængslet af efterforskningsmæssige årsager. Nu er efterforskningen slut, så vi har ikke grundlag for at holde ham fængslet længere«, siger vicepolitiinspektør Verner Pedersen.



























