Oprindelige folk får FN-råd

Verdens cirka 350 millioner oprindelige folk får nu deres eget permanente forum i toppen af FN's organisation. Forummet refererer direkte til det magtfulde sociale og økonomiske råd, ECOSOC, og dermed bliver der på flere måder tale om et historisk mileskridt, når det 16 mand store råd og mere end 700 delegerede mødes for første gang på mandag i FN-bygningen i New York. Landsstyremedlem står bag Sædekornet til Det Permanente Forum blev sået af det tidligere grønlandske landsstyremedlem Henriette Rasmussen under verdenskonferencen for menneskerettigheder i Wien i 1993. Siden har Danmark og Grønland med workshopper og arbejdsgrupper under FN's Menneskerettighedskommission arbejdet med at realisere ideen. 'En historisk begivenhed' »Etableringen af Det Permanente Forum for Oprindelige Folk på en meget synlig plads i FN-systemet er noget af en historisk begivenhed. Forummets oprettelse er udtryk for verdenssamfundets erkendelse af de oprindelige folks vanskelige situation mange steder i verden og samtidig en anerkendelse af deres bidrag til en positiv samfundsudvikling«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Det er ikke hverdagskost, at en tidligere kolonimagt og koloni i fællesskab gennemfører et verdensprojekt af denne kaliber. Et initiativ, der også flere gange var tæt på at kuldsejle på sin stormfulde vej gennem det internationale diplomatiske og politiske system. Mange bebrejdelser Den dansk-grønlandske forhandlingsdelegation med ambassadør og folkeretsekspert Tyge Lehmann som forhandlingsleder måtte lægge øre til mange bebrejdelser, når der blev forhandlet bag lukkede døre. Flere FN-lande stillede sig undrende og kritisk over for, at Danmark ikke havde forståelse for, at der er forskel på at have oprindelige folk tæt på - og så 4.000 kilometer væk i Grønland. Frygt for store krav USA og andre lande er især bekymret over, at de oprindelige folk måske vil benytte FN-platformen til i fællesskab at kræve selvbestemmelse og løsrivelse. Det vil ikke mindst give alvorlige problemer, hvis kravene omfatter områder med f.eks. værdifulde olieforekomster, selv om det for langt de fleste oprindelige folk handler om overhovedet at overleve med respekt for egne kulturtraditioner og levevis. Samvittigheden Når det alligevel lykkedes en enstemmig FN-generalforsamling at vedtage Det Permanente Forum forrige efterår, var det formentlig samvittighedsspørgsmålet, der blev afgørende. USA - der har 275 føderalt anerkendte indianerstammer - kan for eksempel ikke først begå folkedrab og så senere officielt blokere for de oprindelige folks rettigheder, lyder vurderingen fra en forhandler fra det danske udenrigsministerium. Tiltrængt opgør Det grønlandske folketingsmedlem Kuupik Kleist, der under dannelsen af Det Permanente Forum repræsenterede det grønlandske hjemmestyre, ser det nye rådgivende råd som et tiltrængt opgør mod et forældet system. »FN er som nationalstaternes fagforening, og derfor betragter jeg Det Permanente Forum som et indhug i denne fordums meget hellige og urørlige kompetence, som nationalstaterne har hæget om i mange år. De oprindelige folk har ved deres stædige insisteren skabt et forum for samarbejde mellem forhenværende kolonier og kolonistater. Vores ønske er at skabe hele stater. I modsætning til den situation, hvor befolkningerne er splittede i enklaver skabt ud fra etnisk oprindelse«, siger Kuupik Kleist. Men Det Permanente Forum er også udtryk for, at rigsfællesskabet rummer andre muligheder end bloktilskudsforhandlinger. »Vi har længe vidst, at Grønland og Danmark har et stort potentiale, når det gælder samarbejde bygget på gensidig respekt for hinandens forskelligheder og styrker. Og netop resultatet af Det Permanente Forum er et konkret resultat af, at det er muligt at realisere noget sammen«, siger Tove Søvndal Petersen, FN-rådgiver for det grønlandske hjemmestyre.