Antallet af sager, hvor virksomheder skal have sikkerhedsgodkendt ansatte til at arbejde med klassificerede oplysninger om blandt andet våben og it-sikkerhed, er faldet dramatisk.
Ifølge tal fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der foretager de såkaldte personundersøgelser, blev 33.461 personer tjekket sidste år. Det er 20 procent færre end i 2009, hvor PET foretog 41.589 personundersøgelser. Politiken dokumenterede i 2010, hvordan mange sikkerhedstjek var overflødige, og hvordan det voksende antal personundersøgelser betød lange sagsbehandlingstider og alvorlige sikkerhedsproblemer, fordi medarbejdere ofte blev sat til at håndtere fortrolige oplysninger uden den lovpligtige godkendelse fra PET. Klimatopmøde og Kastrupsikkerhed kostede Det faldende antal personundersøgelser skyldes blandt andet fraværet af højtprofilerede begivenheder som klimatopmødet COP15, hvor mange tusind involverede skal sikkerhedsgodkendes, oplyser PET.




























