Den voksende ledighed blandt unge er den første mærkesag for Danmarks måske kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt – det sagde hun selv under valgkampen. Nu kommer de seks største danske bykommuner – København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers – hende i møde med et udspil til en gennemgribende reform af indsatsen for at få flere unge i uddannelse og job. »Vi har brug for et samlet offensivt bud på, hvad der skal ske«, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R). Hun peger på, at det især er de større byer, der mærker ungdomsarbejdsløsheden, fordi de unge søger ind til byerne.
LÆS OGSÅ Unges arbejdsløshed mere end fordoblet
Kommunerne ønsker blandt andet at kunne tvinge unge helt op til 30 år, der melder sig ledige, til at søge uddannelse på SU-vilkår i stedet for at modtage kontanthjælp eller dagpenge.
»I København er ledigheden blandt unge steget med over 100 procent. Der skal ske noget hurtigt, så vi ikke ender med en situation som i Spanien, hvor over 50 procent af de unge går ledige«, siger hun.
48.000 unge uden arbejde Næsten 48.000 unge mellem 16 og 29 år er registreret som ledige. Den allerhøjeste ledighed, på 8,7 procent, findes blandt de 25-29-årige – og den er voksende, mens tendensen for de lidt yngre er svagt faldende. I dag gælder der ’uddannelsestvang’ for unge under 25, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. De kan simpelthen blive beordret af jobcentret til at melde sig ind på en uddannelse, hvis de ikke vil miste deres forsørgelse. Men også i gruppen af ledige 25-29-årige er der, alene i Østdanmark, over 13.000 ledige, hvoraf 50 procent ingen uddannelse har ud over folkeskolen. Og det ser lige så galt ud i resten af landet, siger den konservative Henrik Vallø, som er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune. »Vi har været en by, der havde mange ufaglærte arbejdspladser, og hvor man altid kunne gå ned og få job ’på fisken’. Men de arbejdspladser forsvinder, og vi har simpelthen for mange, der ikke får en uddannelse, eller som dropper ud af de uddannelser, de måske starter på. Hvis vi hæver aldersgrænsen for uddannelsespålæg til 30 år, kan vi få nogle flere med«, mener han.
