For den 41-årige iranske statsborger Elias Karkavandi er dagens retsmøde i Højesteret afgørende for, hvordan hans liv fremover vil forme sig. Derfor er han nervøs og ønsker på forhånd ikke at tale med nogen. Hans sag er da også en af de mest principielle, der har været for Højesteret gennem de seneste ti år, vurderer Anders Henriksen, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet. »Hvis retten ender med at give ham medhold i, at stramningerne af hans vilkår var begrundet i et ønske om at beskytte statens sikkerhed, så må de stramninger, den tidligere regering indførte i udlændingeloven i 2008, falde bort«, siger han.
Regelsæt er på spil
Det er dermed selve den kontroversielle ændring af regelsættet over for personer på tålt ophold i Danmark, som man mener er til fare for statens sikkerhed, der er på spil.
Ændringen, der havde karakter af en særlov, og som fik navnet tuneserloven, blev gennemført i november 2008 af den daværende borgerlige regering i en aftale med Dansk Folkeparti. Det skete, efter at dagbladet BT kort tid før havde afsløret, at en af de tunesiske statsborgere på tålt ophold i Sandholmlejren, som var mistænkt for at have planlagt drab på Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard, havde fået lov til at besøge sin familie i Aarhus og dermed periodevis havde opholdt sig ikke meget mere end 10 minutters gang fra tegnerens hjem.
