Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, siger, at regeringens reformer har afværget behovet for en statslig redningsplan, efter at landets banker er blevet reddet af eurozone-landene.
»Hvis ikke vi havde gjort, hvad vi har gjort i de seneste seks måneder, så ville forslaget i går have været et spørgsmål om en redning af kongeriget Spanien«, siger Rajoy på et pressemøde.



























