SUF: Hallo? IR: Jeg står nede i Ørstedparken med en, øhh: en pige, der ligger og har ondt tydeligvis. PT: [Beklager sig og klynker i baggrunden]. SUF: Ondt af hvad? IR: Jamen, det ved jeg ikke altså, jeg er lige kommet forbi, altså ... IR: Jamen, hvad er der sket, kan du sige noget om det? Det kan hun ikke, det kan hun ikke. SUF: Det kan hun ikke. Ser hun ud, som om hun er blevet overfaldet? IR: Det ved jeg ikke, hun har lidt blod ud ad næsen, altså, men, men ellers så er det svært at sige. PT: [Mumler noget uforståeligt]. IR: Hvad siger du? PT: [Mumler noget uforståeligt]. IR: Er du blevet OVERFALDET? PT: Ja, undskyld, [mumler noget uforståeligt] blod [mumler uforståeligt]. IR: Jamen, prøv og hør, jeg ved ikke, hvad hun siger, jeg ved ikke, hvad hun ville sige, altså ... PT: Jeg vil bare gerne have noget varme. SUF: Hvad siger hun? IR: JEG VED IKKE, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre altså! PT: Varme – [mumler noget uforståeligt]. SUF: Kan hun ikke selv komme hjem derfra? IR: Arh, men, prøv og hør, hunm ligger og græder og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre! Skal jeg lade hende ligge eller gå videre eller hvad? Er det det? PT: NOGET VARME FOR HELVEDE! IR: VAR? PT: VARME! SUF: Har hun, har hun været i byen til Distortion hele natten, er det derfor? IR: Det har hun garanteret! SUF: Hvad siger du? IR: Det har hun GARANTERET. Altså prøv og hør ...
----------------
