Amy flytter hjem til plejefamilie

Lyt til artiklen

Den 12-årige pige Amy skal nu tilbage til den plejefamilie, hun har boet ved i 11 måneder.

Amys sag har fået stor opmærksomhed i medierne på grund af blandt andet en videooptagelse af dengang, hvor Næstved Kommune med magt fjernede hende fra samme plejefamilie.

Nu skal hun altså tilbage til familien, erfarer Sjællandske Medier, der skriver på sin netavis, at en række eksperter har analyseret og undersøgt sagen, og de anbefaler, at Amy skal hos plejeforældrene Hanne og Ole Keller i Myrup syd for Næstved.

LÆS OGSÅ Amnesty om Amy-sag: »Det ligner det, man gør, når man skal nedbryde folk«

Anbragt akut

Amy blev adopteret til Danmark fra Etiopien i 2009 sammen med sin lillesøster, men hendes danske adoptivforældre gav op på grund af voldsomme konflikter med den store pige.

Derfor blev hun akut anbragt hos plejefamilien, hvor hun boede, mens kommunen undersøgte hendes sag. Efter 11 måneders ophold blev det afgjort, at hun skulle opholdshjem og ikke måtte have kontakt med sin plejefamilie, men derimod kun med adoptivforældrene, der nu ønskede hende tilbage.

LÆS OGSÅ 12-årige Amy: Mine adoptivforældre lyver

Det er et enigt Børne- og Ungeudvalg i Næstved Kommune, der står bag beslutningen, skriver Sjællandske Medier.

FACEBOOK

Lea Wind-Friis

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her