Der er udsigt til store mængder regn, når skybrud ventes at ramme den vestlige del af landet natten til fredag. Det oplyser DMI.
Resten af landet kan ligeledes se frem til skybrud fredag i morgen- og formiddagstimerne - og endelig ventes det, at København bliver ramt omkring middagstid. Stedvis kan der falde mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.



























