Både salg og besiddelse af rusmidler og stoffer i nattelivet er allerede nu godt på vej til at overgå salget i hvert af de sidste tre foregående år.
Det viser en opgørelse, som politiets specialsektion for narkobekæmpelse i Indre By og på Vesterbro i København har udarbejdet for Politiken. »Der er en foruroligende stigning, som er markant, og tendensen er overhovedet ikke faldende på noget tidspunkt«, siger politikommissær Bjarne Christensen, som er koordinerende leder af politiets Tryg By-indsats.





























