Hele dagen har politiet forsøgt at finde ud af, hvorfor en 20-årig mand forcerede hegnet til Zoologisk Have i København og endte med at miste livet i havens tigerbur.
Torsdag skal en obduktion fastslå, om han var påvirket af alkohol, stoffer eller medicin, og derudover er næste skridt at afhøre mandens venner, oplyser Københavns Politi.




























