Afmagt: Hanne ønskede sin søn død

Lyt til artiklen

Når det så værst ud, slog den mest dystre og ubehagelige tanke ned i Hanne Nielsens hoved: Måske ville det hele være meget nemmere, hvis min søn ikke var her mere. »Jeg kom så langt ud, at jeg ønskede min egen søn død. Jeg har haft de tanker. På et tidspunkt kunne jeg bare ikke klare det mere. Så var det bedre, at han døde, så vi begge fik fred«, fortæller hun. Hendes 32-årige søn lider af personlighedsforstyrrelsen borderline og har også fået diagnosen skizofreni. Kombineret med hans misbrug af hash har det ført til utallige bekymringer og konfrontationer, der har fyldt Hanne Nielsens liv. Han har rasende opsøgt hendes arbejdsplads, hvor kolleger måtte smide ham ud. Han har truet med at smide en molotovcocktail mod hendes rude. Han er blevet rasende, når Hanne Nielsen har sagt, at han havde brug for hjælp. »Det har været belastende. Især det seneste forløb, hvor han har nægtet at tage medicin. Han kalder det gift. Lægerne siger, det er en del af hans sygdom at have det sådan. Det er svært som forælder at se dit barn have det så skidt, uden at du kan gøre noget. Det er forbundet med en kolossal afmagt at se til, mens din dreng bliver mere og mere syg«, siger hun.

Snedker i maven

Som dreng spillede Hanne Nielsens søn bordtennis og gik med en lille snedker i maven. Men han var anderledes og blev mobbet. Som 18-årig fik han en depression. Ved siden af kom misbruget af hash. Lægerne siger, at han medicinerer sig selv med stoffet for at få fred for tankerne, der kører rundt i hovedet. Adskillige gange har han været indlagt på psykiatriske afdelinger. »Det går altid ud over familien, når han har det dårligt. Vi skal bare sige et forkert ord, så ryger han helt i flint. Jeg taler med en psykolog, der fortæller, at det er helt normalt. Vi skal sætte grænser for ham, og selv om det er svært at afvise sin søn, når han kommer klokken 23 om aftenen og banker på, kan jeg se, at det virker. Næste dag kommer han så i sit pæneste tøj og kryber langs panelerne«, siger 58-årige Hanne Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her