Bandechefen Mohammed Figuigui fra Ishøj, som også går under navnet 'Maleren' er fredag flygtet fra det topsikrede statsfængsel Østjylland ved Horsens.
34-årige Figuigui, der afsoner otte års fængsel for drabsforsøg på et vidne, snød sig ud af fængslet ved at udgive sig for at være en anden fange, der skulle på udgang. Personalet tjekkede ikke fangens identitet og låste porten op.



























