Lørdag gik Thorbjørn Olesen en runde sammen med verdensstjernen Tiger Woods under British Open, og onsdag lagde danskeren sig i spidsen af den østrigske golfturnering Lyoness Open. Det har været en god lille uge for danskeren.
»Det var en lang dag (onsdag, red.), men jeg spillede kanon de første 14 huller, hvor jeg fik lavet syv birdies. Jeg var meget stabil og spillede rigtig godt, så det var dejligt«, siger Thorbjørn Olesen til DR Sporten.



























