En snorksovende mand med alkohol i blodet var natten til søndag ved at komme rigtigt galt af sted i feriebyen Marielyst på Falster.
Han blev fundet i sin bil på parkeringspladsen ved diskoteket Dr. Emils af fire tilfældigt forbipasserende, som slog alarm, fordi den 40-årige beruser sad slumrende bag rattet i sin bil, mens motoren kørte i tomgang for fulde omdrejninger.



























