I 2008 fordoblede Folketinget strafferammen for at tvinge andre til at indgå ægteskab. Men uden effekt: Der er ikke afsagt dom i en eneste sag, og det skyldes blandt andet, at straffelovens regler er for vage, siger juristen bag et speciale om tvangsægteskaber, der i dag publiceres i det juridiske tidsskrift Justitia.
»Alle de organisationer, der beskæftiger sig med det, melder om en stigning i antallet af tvangsægteskaber. Så når der alligevel ikke er sager for domstolene, kunne det jo tyde på, at reglerne ikke er gode nok«, siger Sabba Mirza, som nu er ph.d.-studerende.
Tre problemer med at bevise tvang
Sabba Mirza peger på tre konkrete problemer ved at bevise et tvangsægteskab:
For det første er det ofte for svært at bevise, at der er tale om tvangsægteskaber, fordi familiemedlemmer ikke behøver at vidne. For det andet er der et hul i loven, fordi ægteskaber, der ikke er anerkendt af danske myndigheder, ikke nødvendigvis er omfattet. Og for det tredje fokuserer den danske lovgivning på fysisk tvang, selvom unge ofte udsættes for mentalt pres før tvangsægteskaber. »Jeg synes, at man bør udvide bestemmelsen, så man ikke glemmer det psykiske pres, som jo, når man ser det i en sammenhæng, kan være langt mere voldsomt end egentlig vold«, siger Mirza.
