En 44-årig mand fra Herlev er i Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet i fire uger for ulovlig frihedsberøvelse af sin kæreste fra Charlottenlund. Manden er sigtet for det, der i juridisk sprog kaldes kvalificeret frihedsberøvelse.
Kæresten, der er 53 år, har anmeldt til politiet, at hun blev holdt indespærret i en længere periode.




























