Ups! Knippelsbro har sat sig fast

fastlåst. Det er begge broklapper, der har sat sig fast i opretstående positur.
fastlåst. Det er begge broklapper, der har sat sig fast i opretstående positur.
Lyt til artiklen

Knippelsbro i København har sat sig fast.

Begge broklapper er oppe, og politiet er på stedet for at dirigere trafikken en anden vej.

»Der er noget afspærringsmateriale, der har sat sig fast i forbindelse med reparation af broen«, siger vagtchef ved Københavns Politi, Jens Kristiansen til politiken.dk.

Københavns Politi oplyser på Twitter, at broen forventes åbnet igen omkring kl. 14:30.

Kun bilisterne bliver stoppet
Vejen op til broen er i øjeblikket spærret for biltrafik omkring Børsen. Dog er cykelstien på Børsgade stadig åben, så cyklisterne får lov at cykle hele vejen op til broen, før de får sig en lang næse og må vende om.

Materialet, der satte sig fast i broen, faldt angiveligt ned fra et stillads, oplyser By & Havn.

Politiet modtog meldingen om broproblemerne kl. 13.

Broen er ved at blive malet

Knippelsbro er i øjeblikket ved at blive renset og malet. Arbejdet begyndte i sidste måned og varer, ifølge planen, til 1. oktober.

Broen, der er fra 1937, blev sidst renoveret i 1991. Den passeres hver dag af cirka 22.000 biler og 27.000 cykler, skriver Københavns Kommune på sin hjemmeside.

Rasmus Raun Westh

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her