En cykeltyv taget på fersk gerning af en betjent uden for arbejdstiden gik i dag til modangreb og sårede betjenten, oplyser Københavns Politi.
»En ansat hos politiet, der ikke er i uniform, ser en cykeltyv i aktion. Det påtaler han, og der bliver lidt håndgemæng mellem betjenten og en 17-årig dreng«, siger den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov til Ritzau.




























