Den 14-årige dreng, som sidste mandag stak af under udgang fra den institution på Djursland, hvor han var anbragt, blev i går eftermiddag anholdt i det nordlige Aarhus. Drengen blev lagt i håndjern klokken 14.57.
»En af vores hundepatruljer spotter i Skejby en gruppe på fem personer, der er ved at stjæle en motorcykel. De fem, heriblandt den efterlyste dreng, bliver anholdt«, fortæller vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi.



























