Rigspolitiet bad for tre år siden en tidligere medarbejder i Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at medvirke som kilde i en bog, der handler om personerne omkring en dansk terrorsag fra begyldelsen af 1990’erne. Men da bogen tidligere i år var færdig og klar til at gå i trykken, ville Rigspolitiet pludselig have ændret en række oplysninger i bogen af frygt for, at medarbejderen havde overtrådt sin tavshedspligt. Det fremgår af bogen ’Allahs danske soldater’, der udkommer næste uge. I bogen beskriver journalist og forfatter Matias Seidelin et miljø af radikale muslimer, der i midten af 1990’erne var aktive i Danmark. Tre af disse personer blev tiltalt i danmarkshistoriens første straffesag om terrorisme, den såkaldte Egyptersag.
En række ting skulle ændres
Under arbejdet med bogen indgik Matias Seidelin en aftale med Rigspolitiet om, at en tidligere PET-ansat kunne udtale sig om den gamle terrorsag, mod at Rigspolitiet fik lov til at læse de afsnit, hvori kilden indgår, for at vurdere, om kilden overtrådte sin tavshedspligt.
Hos Rigspolitiet så man ingen problemer med oplysningerne i manuskriptet, da det lå færdigt. Men da afsnit fra bogen blev videresendt fra Rigspolitiet til Politiets Efterretningstjeneste (PET), ændrede det sig pludselig. PET mente nemlig, at nogle enkelte oplysninger kunne tyde på, at den tidligere PET-ansatte kunne have brudt sin livslange tavshedspligt.
»PET antydede, at der kunne være oplysninger, som kunne være tavshedsbelagte«, siger Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen, som har håndteret kontakten til forfatter og forlag. Ifølge ham har PET kun læst »enkelte afsnit« af bogen.
Matias Seidelin og forlagschef Kim Hundevadt fra Politikens Forlag blev derfor indkaldt til et møde hos Rigspolitiet, hvor kommunikationschefen og den forhenværende PET-ansatte kilde deltog. Nu ville Rigspolitiet og kilden have ændret en lang række ting i bogen.
