Mange familiemedlemmer var taget med i retten for at støtte moren til den tiårige pige, der sidste år blev dræbt i en trafikulykke ved Forum. En ulykke, hvor moren også selv blev ramt og hårdt kvæstet.
Under afhøringen af moren i Retten på Frederiksberg tog den tiltalte 25-årige mand plads i et tilstødende lokale, hvorfra han kunne høre vidneafhøringen, men hvor moren og resten af familien ikke kunne se ham.



























