Politiet kan takke et snarrådigt vidne for, at man i aften fik anholdt gerningsmanden til ikke bare et, men to røverier i Ejby på Fyn indenfor den sidste uge.
Kort før klokken 19.20 tirsdag aften kom en ung mand ind i Rema 1000 i Algade i Ejby, der ligger mellem Odense og Middelfart. Med en kniv truede han personalet til at udlevere kontanter og cigaretter.




























