Nudelsalat med andebryst og sesam eller pitabrød med falafel, agurk, tomatsalsa og yoghurtdip. Det ser lækkert ud, og Trond fra 4. u på Oehlenschlægersgades Skole har da også svært ved at vente på, at boden åbner: »Vi skal have mad ... ellers dør vi!«, hopper han sammen med kammeraterne Youssef og Kürsat. »Det er varmt, og det smager rigtig godt«, er drengene enige om. De kulinariske ambitioner er høje i Københavns Kommunes skolemadsprojekt EAT. Men modsat her, hvor maden sælger godt, er der en række skoler, hvor alt for få elever køber maden. Derfor skal 21 af kommunens 55 skoler nu ud af ordningen. Det udløser en besparelse på 5 millioner kroner til børne- og ungeborgmester Anne Vangs (S) trængte budget.
LÆS ARTIKEL Skolemad koster skatteborgerne 200 kroner per måltid
»Jeg tror, vi hurtigt kan blive enige om, at tiden ude i kommunerne ikke er til prestigeprojekter«, siger Anne Vang om EAT, som blev startet under hendes forgænger på posten, SF’eren Bo Asmus Kjeldgaard.
Når under 5-10 procent af eleverne benytter madordningen, bliver det dyrt for kommunen. Politiken.dk beskrev i foråret, hvordan det koster 200 kroner i tilskud, hver gang en elev på Lykkebo Skole købte et måltid til 23 kroner, fordi skolen kun solgte fem måltider per dag.
»På de skoler, hvor meget få elever har brugt det, har det simpelthen været for dyrt«, siger Anne Vang. »Til gengæld synes jeg, at ideen om lækker og sund skolemad er supergod. Men det skal være frivilligt for skolerne, og de skal arbejde seriøst med det«, siger hun.
Kræver computer hjemme
EAT-ordningen vil meget mere end en skolebod med sandwich og pølsehorn. Frisklavet varm mad skal leveres i lækker indpakning og indtages i hyggelige omgivelser. Men maden skal bestilles og betales på forhånd via internettet for at undgå spild og lange ventetider, og det har været en af flere hurdler.
