I går aftes ramte et heftigt regnvejr lokale steder i København og på Sjælland. Men her til morgen er den østlige del af landet vågnet op til en smuk efterårsdag.
Og i næste uge bliver vejret endnu bedre, melder DMI. Efter et par halvkedelige og grå dage klarer det op onsdag. Især østpå bliver det lunt, mellem 15 og 20 grader og mest tørt med nogen sol.




























