Du har sikkert hørt det før: Unge kører for stærkt på deres scootere, sms’er på cyklen og opfører sig generelt mere uforsvarligt i trafikken end ældre trafikanter.
Ikke desto mindre er der en grad af sandhed bag påstandene. Teenagere kommer oftere galt af sted på vejene end alle andre aldersgrupper. I 2011 blev 2171 mennesker alvorligt kvæstet i trafikken i Danmark, og næsten hver sjette af dem var mellem 13 og 20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra DTU Transport, at unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken end deres forældre.



























