Unge med ADHD fylder fængslerne

Lyt til artiklen

Det er dem, der står tilbage med murstenen i hånden, når politiet kommer - og de andre for længst er løbet. Unge med ADHD er ude af stand til at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger - og sådan har det været, siden de var små. Alligevel bliver børn med den massive opmærksomhedsforstyrrelse ADHD alt for sjældent spottet af det offentligsystem. Det koster de unge et godt liv - og samfundsborgerne en masse skattekroner. Det mener flere eksperter på området. »Halvdelen af dem vil som unge havne på en sikret institution, efter de har lavet kriminalitet. De er ude af stand til at konsekvensberegne. De er fanget af øjeblikket, lader sig let lokke og opsøger de farlige ting, som kan give dem et kick her og nu«, siger Erno Larsen, ADHD konsulent, der tidligere har lavet kognitiv træning med indsatte i fængslerne.

Mangel på viden og uddannelse
Han mener, at det offentlige er alt for dårlige til at få øje på disse børn.

Erno Larsen bakkes op af Søren Dalsgaard, afdelingslæge og lektor ved Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense, Syddansk Universitet, der har lavet en ph.d-afhandingen om sammenhængen mellem ADHD og kriminalitet. »Vi er blevet bedre, men det er stadigvæk lidt tungt i Danmark. Vi mangler viden og uddannelse til at hjælpe denne gruppe. Der er ingen tvivl om, at der kan gøres meget mere for dem«, siger Søren Dalsgaard, der blandt andet peger på den manglende koordinering, når barnet bliver 18 år og overgår til voksenpsykiatrien. Erno Larsen mener sagtens, at skoler og fritidshjem kan spotte ADHD-børnene: »De adskiller sig væsentligt fra gruppen med deres social kompetencer. De har så mange sociale vanskeligheder, at det gode selskab udelukker dem. Men børn bliver ved at søge kontakt, så derfor havner de i dårligt selskab, hvis der ikke er nogen, der griber ind«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her