Københavns luft er stadig for beskidt i 2015

Luftforurening. Uden en yderligere indsats, vil luftforureningen stadig ligge over grænseværdien i 2015, konkluderer rapport. Her er vi på H.C. Andersens Boulevard i København.
Luftforurening. Uden en yderligere indsats, vil luftforureningen stadig ligge over grænseværdien i 2015, konkluderer rapport. Her er vi på H.C. Andersens Boulevard i København.
Lyt til artiklen

Danmark kan alligevel ikke opfylde EU’s krav om lavere luftforurening i 2015, som vi ellers har lovet EU-kommissionen. En endnu ikke offentliggjort rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) konkluderer, at forureningen seks steder i København stadig vil ligge over grænseværdien for kvælstofdioxid, NO{-2}. »Undersøgelserne viser, at der skal gøres en yderligere indsats for at kunne overholde grænseværdien i 2015«, siger rapportens hovedforfatter, projektleder Steen Solvang Jensen fra DMU. NO{-2} nedsætter lungefunktionen og lungernes modstandskraft mod infektioner. Den er skadelig for os alle sammen, men rammer især landets astmatikere og bronkitispatienter. Forurening målt forkerte steder Danmark skulle have overholdt NO{-2}-grænseværdierne allerede i 2010, og en EU-retssag truede. Den fik Miljøministeriet i første omgang afværget ved her i foråret at søge om udsættelse med henvisning til en rapport fra Cowi, som viste, at man ville overholde kravene i 2015.

Men Cowi har lavet sine beregninger ud fra målestationer, som ifølge de nyeste trafikdata ikke længere hører til de allermest forurenede steder i København, for eksempel H.C. Andersens Boulevard over for Tivoli.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her