Personalet i en Netto-forretning i Varde var i aftes ved at gøre klar til at lukke, da to mænd - den ene bevæbnet med en skarpladt tromlerevolver - forsøgte at få fingre i dagens omsætning.
Personalet alarmerede politiet klokken 21.56. Den ene gerningsmand er anholdt, mens den anden slap væk og eftersøges. Tidligt søndag morgen er han fortsat på fri fod.




























