Fyns Politi har anholdt en 27-årig mand fra Odense for stormløbet på skadestuen på Odense Universitetshospital.
Manden blev anholdt i det vestlige Jylland efter at have været på flugt i mere end halvanden måned og sidder nu på politigården i Odense til afhøring. Han er sigtet for hærværk og vold mod tjenestemænd under uroen, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.




























