Bosteder skal advare mod farlig medicin

Medarbejderne på de psykiatriske bosteder skal gå mere håndfast til værks og alarmere lægerne, hvis de kan se, at beboerne er i fare for at tage skade og i sidste ende dø, fordi de får for meget medicin. Københavns Kommunes socialforvaltning har i en skrivelse til cheferne på alle byens socialpsykiatriske centre og bosteder indskærpet, at de har pligt til at gribe ind, hvis de oplever, at patienterne udsættes for sundhedsfarlig medicinering. Det betyder, at de skal alarmere beboerens psykiater, også selv om beboeren ikke ønsker dette. Det falder inden for den omsorgspligt, som medarbejderne har.
Tæt på at overskride patient-grænse »Vi vil gøre, hvad vi kan, for at forhindre, at folk får det så skidt, at de dør«, siger Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL). Han er klar over, at kommunen med indskærpelsen er tæt på at overskride hensynet til patienternes selvbestemmelse og værdighed: »Men vi vil gå på kanten af reglerne, fordi vi synes, det er så alvorligt«. 40-årig kvinde døde på bosted Baggrunden er, at en 40-årig kvinde 14. juni døde på bostedet Vestergårdsvej i Københavns Nordvestkvarter. Gennem flere år fik hun medicin i doser og kombinationer, der klart var i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og en blodprøve, der blev taget på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, viste et forhøjet indhold af det stærke antipsykotiske middel Leponex i blodet. Ved obduktionen fandt lægerne ingen fysiske årsager til, at den 40-årige kvinde afgik ved døden. Det øger sandsynligheden for, at det var den store mængde medicin, som forårsagede et pludseligt hjertestop, og at der dermed var tale om et af de dødsfald blandt psykiatriske patienter, som officielt forklares som uforklarlige. Havde stærkt ønske om at blive nedtrappet Den 40-årige kvinde Christina Bønning Ranum, som blev omtalt i Politiken søndag, led af skizofreni og meget alvorlig angst. Hun havde et stærkt ønske om at få nedtrappet medicinen, der gav hende meget alvorlige bivirkninger, men samtidig var hun bange for, at det ville forværre hendes angst. Kvinden talte flere gange med sin privatpraktiserende psykiater om det, men hun ønskede ikke, at andre skulle tale med psykiateren. Anne Biener, der er chef for fem psykiatriske bosteder i København, kalder sagen dybt tragisk: »Personalet har gentagne gange bedt beboeren om at fortælle sin psykiater om bivirkningerne, uden at det førte til en ændring af doseringen«. Da lægerne på Bispebjerg Hospital konstaterede et medicinindhold over de maksimale grænser i kvindens blod, ringede en læge og opfordrede Christina Ranum til at tale med sin psykiater om at få sat medicindosen ned. Men medicindosen, der var 200 mg over regionens maksimale grænse, blev ikke sat ned – ifølge den praktiserende psykiater fordi Christina Ranum var på vej på ferie. Privat psykaiter: Regionens distriktspsykiatere kunne have passet hende Region Hovedstadens Enhed for Patientsikkerhed undersøger nu forløbet. Den private psykiater Mogens Undén siger, at han har skrevet til enheden, at alvorligt syge patienter som denne kvinde ikke bør passes af en privatpraktiserende psykiater, men af for eksempel regionens distriktspsykiatere, som har kontakt til bostederne. »De vil have en chance for at følge op, når de på baggrund af en blodprøve finder ud af, at hun skal have reduceret medicinen, Som praktiserende psykiater sidder man mutters alene og har ikke nogen mulighed for at gribe ind, hvis hendes livskvalitet forværres, når man trapper medicinen ned«, siger Mogens Undén.